Er du angst for at gå til tandlægen, lider du af en fobi der kaldes odontofobi. I daglig tale tandlægeskræk eller tandlægeangst.
Det vil i mange tilfælde betyde at du er meget utryg eller bange for at skulle til tandlægen, og ofte vil det endda kunne afholde mange fra at gå til tandlægen.
Det kan være et problem da du så risikerer at få forskellige tandsygdomme og huller i tænderne.
Hvorfor får man tandlægeangst?
Typisk får man tandlægeangst fordi man allerede som barn har haft en dårlig oplevelse hos tandlægen. Dette kan følge en resten af livet, hvis man ikke gør noget ved det. Har du selv børn er det derfor vigtigt at du forholder dig til hvordan du undgår tandlægeangst hos dine børn.
Kan tandlægeangst behandles
Ja, det kan det. Som andre fobier findes der forskellige behandlingsmetoder. Se vores gode råd mod tandlægeangst, eller kontakt din lokale tandlæge for at høre om deres erfaring og behandlingsmetode mod tandlægeskræk.